En mindre kendt flavonoid er i fokus for celleforskning

For mange af os er solskin en af ​​de bedste ting ved sommeren. Men intens UV-stråling betyder også ekstra arbejde for vores kroppe.

UV-stråling kan øge dannelsen af ​​reaktive iltarter i vores celler.1 Disse forbindelser produceres også under normale metaboliske processer og er ikke iboende skadelige. I kontrollerede mængder udfører de vigtige funktioner, såsom kommunikation mellem vores celler. Vores krop har derfor sine egne antioxidante forsvarssystemer, der hjælper med at holde disse processer i balance.

Nøglen er balance. Hvis der produceres flere reaktive forbindelser over en længere periode, end vores beskyttelsessystemer kan kompensere for, forskydes denne balance. Vi kalder dette oxidativ stress – et emne, der bliver særligt relevant om sommeren, fordi intens UV-stråling kan intensivere oxidative processer.1

Dette rejser et spændende spørgsmål: Hvilken beskyttende rolle kan sekundære planteforbindelser spille i dette komplekse samspil?

Af særlig interesse er såkaldte flavonoider. Inden for denne store gruppe af stoffer er det den hidtil langt mindre kendte repræsentant, der får opmærksomhed. Taxifolin i stigende grad i fokus.

Taxifolin – fra lærk til forskning

Taxifolin, også kaldet dihydroquercetin, er kemisk nært beslægtet med det velkendte quercetin. Mindre mængder findes blandt andet i løg, æbler og forskellige citrusfrugter. Veddet fra visse nåletræer, såsom dahurisk lærk, er dog særligt rigt på taxifolin.²

Det, der gør taxifolin så interessant, ligger i dets kemiske struktur. Dette gør det muligt for flavonoiden at interagere med reaktive molekyler. Netop af denne grund er taxifolin i stigende grad blevet undersøgt i forbindelse med oxidativ stress, cellebeskyttelse og inflammationsrelaterede processer i flere år.³

Og nogle af resultaterne er ret bemærkelsesværdige.

Hvad sker der, når oxidativ stress når cellen?

I et studie fra 2020 arbejdede forskere med menneskelige endotelceller – de celler, der beklæder indersiden af ​​vores blodkar.⁴

Disse celler blev bevidst udsat for oxidativ stress. De ændringer, der opstod, da taxifolin blev tilsat, blev derefter undersøgt.

Taxifolin udviste en klar beskyttende effekt. Inflammatoriske signalveje blev dæmpet, celleskadeprocesser blev positivt påvirket, og den stressinducerede adhæsion af immunceller til endotelceller blev reduceret.⁴

Resultaterne tyder således på, at taxifolin kan bidrage til at afbøde celleskader og inflammatoriske reaktioner under disse forsøgsbetingelser.⁴

Mindre oxidativ DNA-skade

Et andet studie med humane blodceller gik et skridt videre.⁵

Cellerne blev bevidst udsat for oxidativ stress ved hjælp af hydrogenperoxid – en stress, der kan føre til skader på DNA.

Taxifolin reducerede signifikant antallet af celler med oxidativt induceret DNA-skade. Denne effekt blev observeret ved alle testede taxifolinkoncentrationer.⁵

Særligt interessant: Selv efter at oxidativ stress allerede var opstået, faldt den målte DNA-skade mere signifikant under taxifolin end i de tilsvarende kontrolceller.⁵

Dette er selvfølgelig en undersøgelse, der udføres uden for menneskekroppen.Det viser dog meget tydeligt, hvorfor taxifolin er så videnskabeligt interessant i forbindelse med oxidativ cellestress og beskyttelse af følsomme cellestrukturer.

Fra celle til menneske

I 2023 blev taxifolin endelig undersøgt i et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret crossover-forsøg med raske unge voksne.⁶

Deltagerne modtog enten taxifolinholdige fødevarer eller placebo på forskellige tidspunkter, uden at vide hvilken variant de fik.

Efterfølgende var kognitiv præstation, subjektivt opfattet mental træthed og ændringer i genaktivitet i blodet blandt de undersøgte faktorer.

Efter at have taget taxifolin, klarede deltagerne sig bedre på visse aritmetiske opgaver og oplevede mindre mental træthed end efter at have taget placebo.⁶

Samtidig blev der observeret ændringer i genaktivitet. Blandt andet steg ekspressionen af ​​gener forbundet med bearbejdning og eliminering af fremmede stoffer, samt dele af det medfødte immunrespons.⁶

Denne undersøgelse giver et særligt spændende fingerpeg: Taxifolin viser ikke kun interessante antioxidanteffekter i cellemodeller, men målbare ændringer blev også observeret hos mennesker efter en enkelt dosis.

Taxifolin i forbindelse med en bevidst kost

Vi behøver ikke at forhindre oxidative processer. De er en naturlig del af vores kroppe og udfører vigtige funktioner.

Det interessante bliver, hvor godt vores organisme kan håndtere yderligere oxidativ stress, og hvilken rolle sekundære planteforbindelser kan spille i en varieret kost.

Fokus på oxidativ balance bliver særligt interessant i faser, hvor vores krop udsættes for yderligere stress, for eksempel:

• med intens UV-eksponering i sommermånederne
• i særligt fysisk aktive faser
• under højt dagligt stress
• når oxidativ stress kommer mere i fokus
• når kosten bevidst skal suppleres med sekundære planteforbindelser

Taxifolin er derfor ikke videnskabeligt interessant på grund af en enkelt isoleret effekt.

Dens særlige træk ligger snarere i, at den undersøger et fundamentalt biologisk emne: hvordan vores celler håndterer oxidativ stress.

Og det er netop dér, at tidligere undersøgelser viser interessante signaler – fra oxidativ DNA-skade og cellulære stressreaktioner til indledende fund om mental træthed hos mennesker.⁴⁻⁶

Kilder

[1] Masaki H. Antioxidanters rolle i huden: anti-aging effekter. Tidsskrift for Dermatologisk Videnskab. 2010;58(2):85–90.

[2] EFSA's Panel for Diætetiske Produkter, Ernæring og Allergier. Videnskabelig udtalelse om taxifolinrigt ekstrakt fra dahurisk lærk (Larix gmelinii). EFSA Tidsskrift.

[3] Topal F, Nar M, Gocer H, et al. Taxifolins antioxidante aktivitet: et aktivitets-struktur-forhold. Tidsskrift for enzymhæmning og medicinsk kemi. 2016;31(4):674–683.

[4] Cao X m.fl. En undersøgelse af taxifolins beskyttende virkninger på humane navleveneendotelceller og THP-1-celler beskadiget af hexavalent krom: en sandsynlig mekanisme til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme induceret af tungmetaller. Mad & Funktion. 2020;11(5):3851–3859.

[5] Živković L, et al. Antigenotoksiske virkninger af Biochaga og Dihydroquercetin (Taxifolin) på H₂O₂-induceret DNA-skade i humane fuldblodsceller. Oxidativ medicin og cellulær levetid. 2019.

[6] Shinozaki F, Kamei A, Shimada K, et al. Indtagelse af taxifolinrige fødevarer påvirker hjerneaktivitet, mental træthed og fuldblodstranskriptomet hos raske unge voksne: et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret crossover-studie. Mad & Funktion. 2023;14:3600–3612.